Til forsiden
 
Udskriv siden

Billeder

Maleri 1978
Maleri 1975
Maleri 1973
Maleri 1978
Maleri 1978
Maleri, "Frihed" 1979
Tegning 1976
Tegning 1968
Collage fra "Gør det noget oftere" 2013

At male et portræt af en fugl

Af Jacques Prévert (oversat af Niels Erik Knudsen)

Mal først et bur
med lågen åben
mal derefter
noget pænt
noget enkelt
noget smukt
noget nyttigt
til fuglen
stil så lærredetr opad et træ
i en have
i en skov
eller i en urskov
gem dig bag træet
uden at sige noget
uden at bevæge dig
Sommetider kommer fuglen hurtigt
men måske kan der også gå mange år
før den kommer
Tab ikke modet
vent
vent om nødvendigt mange år
tidspunket for fuglens ankomst
står ikke i forhold til
maleriets kvalitet
Fuglen kommer
når den kommer
vær helt stille
vent til fuglen er inde i buret
og når den er inde
luk så blidt lågen med en pensel
visk derefter burets tremmer ud
én efter én
men pas på ikke at røre fuglens
fjer
Vælg til sidst den smukkeste
af træets grene
til fuglen
mal også det grønne løv og vinterens friskhed
solens stråler
og dyrenes lyde i græsset i sommerens varme
mal derefter så man kan se at fuglen synger
Synger den ikke
er det et dårligt tegn
tegn på at maleriet er dårligt
men synger den er det et godt tegn
tegn på at du må signere det
ryk i så fald forsigtigt
en af fuglens fjer ud
og skriv dit navn med den
i et hjørne af billedet

Smuk som det tilfældige møde på et dissektionsbord mellem en symaskine og en paraply.
(Comte de Lautrémont 1869)

I'm a poet
and I know it
(Bob Dylan)

Don't forget to dance
(Ray Davies)

Udstilling på Dancon 1981 i Odense (Foto: Klaus Johansen)